Perspektivet på, at Premier League-kampe spilles på fremmed jord, er igen et hedt emne, drevet af konkrete planer fra Seria A i Italien og La Liga i Spanien om at afvikle konkurrencedygtige kampe i Australien og USA. Efterhvis europæiske rivaler forsøger at udvide deres globale fodspor, er debatten om, hvorvidt Englands bedste række vil genoplive sin kontroversielle ’39. kamp’ koncept, blevet genildt.
For nylig blev der afsløret planer om, at AC Milan skulle spille en “hjemmekamp” i Perth, mens Villarreal er planlagt til at afholde kampen mod Barcelona i Miami. Disse træk er afhængige af godkendelse fra FIFA og UEFA, men den regulatoriske situation skifter. Efter en juridisk aftale med US-promotøren Relevant Sports har FIFA gennemgået sine regler for hjemmekampe spillet i udlandet, en udvikling Premier League-CEO Richard Masters indrømmede "lod døren en smule op" for sådanne muligheder.
Selvom Premier League officielt fastholder, at den ikke har nogen aktuelle planer om at følge trop, lurer skyggen fra dens mislykkede 2008-forslag. Det primære drivkraft bag dette nye forsøg er det enorme finansielle incitament og den voksende indflydelse fra amerikansk ejerskab. Med 11 topklubber nu under amerikansk ejerskab – kun få centimeter fra majoriteten på 14 klubber, der er nødvendig for regelændringer – vokser presset. Disse ejere, mange af dem bekendt med de globale modeller fra NFL og NBA, ser enormt uudnyttet potentiale. Liverpools formand Tom Werner har åbent udtrykt sin ønske om at se kampe i byer som New York og Tokyo.
Det finansielle tiltræk er ubestrideligt. På det amerikanske marked, hvor NFL-billetter i gennemsnit koster over £100, kunne en Premier League-kamp i en 60.000-sæder stadion generere over £6 millioner, hvilket overstiger de typiske matchdagindtægter for de fleste klubber. For titaner som Manchester United og Arsenal kan tallet være endnu højere.
Alligevel står denne kommercielle ambition over for hård modstand fra fans, der frygter, at Englands fodboldånd er i fare. Niall Couper fra Fair Game advarede om, at sådanne ideer prioriterer “globale markeder over lokale fans,” og forvandler en værdsat national institution til blot et “globalt underholdningsbrand.” Bagslagene fra 2008 viste den dybt rodfæstede modstand mod at ofre tradition for profit.
Desuden er der alvorlige bekymringer omkring konkurrenceintegritet. For mindre klubber kan det at opgive en hjemmekamp – og den afgørende fordel ved en støttende hjemmefans – have betydelige konsekvenser på banen. Det potentielle tab af point, med hver liga position værd millioner, kan let overstige den finansielle gevinst fra en enkeltstående kamp i udlandet.
Selvom nogle amerikanske ejere, som Bournemouths Bill Foley, har udtrykt deres modstand mod ideen, og det britiske regerings beslutning om ikke at vedtage en lovgivningsmæssig forbud, ser retningen ud. Efterhvis La Liga og Seria A planter deres flag i nøgle internationale markeder, står Premier League over for en kritisk beslutning: holde fast i sine traditionelle rødder eller deltage i det lukrative kapløb om global ekspansion.