Celtic’s ydmygende exit fra Champions League i hænderne på Kairat Almaty repræsenterer en ny bund i et årti med europæiske kvalifikationsfejl, der overgår tidligere smertefulde nederlag til hold som Maribor, Malmö og Ferencvaros.
Denne målløse, sjælløse afgang fra turneringen ses ikke som et enkelt dårligt resultat, men som en kollektiv fiasko, der implicerer alle i klubben, fra bestyrelsen til trænerbænken. Over 210 minutters fodbold mod det kasakhiske hold formåede Celtic ikke at score, spildte vigtige chancer og røg i sidste ende ud efter straffesparkskonkurrence. Nederlaget river et hul på over 40 millioner pund i potentielle indtægter og står i skarp kontrast til for blot seks måneder siden, hvor holdet høstede ros for at give Bayern München kamp til stregen.
Meget af kritikken er rettet mod klubbens ledelse for, hvad der opfattes som en kritisk mangel på ambitioner. Bestyrelsens strategi om at vente med ordentligt at investere i truppen, indtil Champions League-kvalifikationen var sikret, er slået spektakulært fejl, hvilket har forvandlet den nylige harmoni blandt fansene til udbredt vrede og frustration.
Men manager Brendan Rodgers er ikke immun over for kritik. På trods af hans opfordringer til mere investering, har hans egne nylige dyre indkøb ikke haft en effekt, og flere har endda svært ved at komme i startopstillingen. Mange af nøglespillerne fra sidste sæson ser ud til at være gået i stå under hans ledelse, hvilket rejser spørgsmål om værdien af bestyrelsens nylige udgifter.
Denne fælles katastrofe efterlader Celtic i en prekær position. Presset er nu enormt op til søndagens Old Firm-derby mod en ligeledes presset Rangers. Mens nationale trofæer stadig kan følge, er der en mærkbar frygt for, at enhver succes på den front vil få klubben til at ignorere de hårde lektioner fra Almaty og dække over sprækkerne i en dybtliggende europæisk krise.