Billedet af Ruben Amorim, der krummer sig af fortvivlelse under Manchester Uniteds straffesparkskonkurrence-nederlag til League Two Grimsby Town, vil hænge ved som et symbol på klubbens igangværende krise. Dette var ikke bare endnu et nederlag – det var et ydmygende kollaps, der rejser alvorlige spørgsmål om den portugisiske managers fremtid.
United, en klub vant til europæisk herlighed, befinder sig nu på ukendt territorium. Deres 15. plads i Premier League i sidste sæson var den dårligste siden nedrykningen i 1974-75, og der er få beviser på forbedring under Amorim. En vinderprocent på 24,7 i Premier League er den værste i klubbens moderne historie, værre end selv David Moyes’ katastrofale periode.
Problemerne rækker dybere end resultaterne. Amorims taktiske system, der fungerede i Sporting CP, ser uegnet ud til de fysiske krav i engelsk fodbold. Hans afvisning af at spille traditionelle wingbacks har efterladt spillere som Jadon Sancho og Antony overflødige, mens unge talenter som Kobbie Mainoo føler sig marginaliserede.
Sommerens forbrugsfest på 200 millioner pund på angribere har ikke givet den forventede forandring. Mens Matheus Cunha viser lovende takter, vækker Benjamin Seskos manglende effekt spørgsmål ved rekrutteringsstrategien. Straffesparkskonkurrencen mod Grimsby afslørede disse svagheder, hvor Cunhas miss og Bryan Mbeumos afgørende fejl blev symbolske på holdets problemer.
Amorims lederskab er blevet kritiseret. Hans offentlige kommentarer efter nederlaget til Grimsby manglede overbevisning, og hans kropssprog under straffesparkskonkurrencen antydede en manager, der var afkoblet fra sine spillere. Kontrasten til Fulham manager Marco Silvas taktiske justeringer på Craven Cottage fremhæver de ledelsesmæssige udfordringer, United står overfor.
Klubbens hierarki – Sir Jim Ratcliffe, Omar Berrada og Jason Wilcox – skal nu beslutte, om de skal holde fast i Amorim eller søge en ny retning. Managerens kontrakt løber indtil 2027, men med kun syv sejre i 29 ligakampe, er tålmodigheden ved at rinde ud.
Den kommende kamp mod Burnley giver ingen garantier for forbedring. Uniteds seneste form antyder, at de er langt fra Premier Leagues elite, og deres europæiske ambitioner ser stadig mere fjerne ud. Klubbens identitetskrise rækker ud over manageren – det er et systemisk problem, der kræver presserende løsninger.
Efterhånden som presset stiger, er én ting klart: Manchester United har ikke råd til endnu en sæson med middelmådighed. Klubbens historie kræver bedre, og fansene fortjener mere end det, de har set under Amorim. Spørgsmålet er nu, om det nuværende ledelsesteam har visionen og evnen til at levere den nødvendige forandring.