Daniels fratrædelse fra sin rolle som Tottenham Hotspur's administrerende direktør markerer afslutningen på en dybt splittende æra. Hans 24-årige periode er en studie i kontraster: en periode med uhørt succes uden for banen, defineret af en verdensklasse stadion og finansiel stabilitet, men under konstant skygge af en markant mangel på mesterskaber på banen.
For en væsentlig del af fanbasen vil nyheden blive mødt med fejring. Levy blev et magnetpunkt for supporternes frustration, med protester og skrig, der blev en fast bestanddel af kampene. Bånd, der kontrastede klubbens ethos af 'glory' med Levys opfattede 'grådighed', fangede en stemning, der blev drevet af kun to store trofæer i over to årtier.
Hans tilhængere og finansielle analytikere vil dog pege på en ubestridt forretnings triumf. Levy transformerede Tottenham's kommercielle operationer, hvilket kulminerede i det £1 mia. stadion, der sikrede klubbens finansielle fremtid. Hans forsigtige tilgang til udgifter og lønninger, selvom den ofte blev kritiseret, gjorde Spurs til, hvad en ekspert kaldte det "mest profitable klub i Premier League's historie."
Denne finansielle forsigtighed blev dog ofte set som en barriere til mesterskaberne på banen. Eftervirkningerne af 2019 Champions League-finalen er et godt eksempel: i stedet for at bygge videre på succesen blev den populære manager Mauricio Pochettino afskediget et par måneder senere i lyset af frustrationer over manglende investering. Dette mønster af ustabilitet, der så en roterende dør af højt profilerede managers som Jose Mourinho og Antonio Conte, oversatte sjældent til vedvarende succes. Beslutningen om at afskedige Ange Postecoglou blot et par dage efter, at han endte en 17-årig trofæsløkk med Europa League-titlen, forværrede yderligere fansens alienation.
I sidste ende er Daniels Levys arv en af dyb dualitet. Han vil blive husket som arkitekten af moderne Tottenham, en hensynsløs forhandler, der byggede en finansiel magt med uhørt faciliteter. Men for de fans, han i sidste ende tjente, vil han også blive husket som formanden under hvem trofæskabet forblev stædigt tomt, hvilket efterlod et komplekst og kontroversielt kapitel i klubbens historie.